Dine øjne mødte mine, for sidste gang i onsdags, du gav mig det sædvanlige smil, men dine øjne var matte, nærmest som et spejl der reflekterer dit livs skygger, det ramte mig, men jeg vidste ikke at dagen efter ville du være væk, som om vinden tog dine føder med på sin færden.
Du fortalte, at du så en anden side af dig, en ny side, du holdt det altid ægte med dig selv, og med mig, men denne gang var en anden tid, gid du kunne holde ud, bror, for jeg ved situationen var rent vanvid, vi fløj højt på nattehimlens krystaller, men du kom aldrig ned.
Dit sorte hjerte, hvor tålmodigheden faldt ud, vi var langt ude, men endnu længere væk, gid vi kunne have én snak mere til samlingen. Din stemmes sang i sindet, fandt aldrig ro, du spurgte altid, om det var din egen skyld?
Tiden flød, men alligevel fløj den langsomt, kemikalierne flød ind og ud som nattens strøm, vi ønskede aldrig at vende tilbage, til de følelser vi efterlod ved døren, følelser der fuckede os op, vi snakkede ofte om at mange gik og døjede med angst, du sagde jeg døjede med mine følelser, hvor du døjede med ting, der gjorde dig lidt ødelagt, det var derfor, det var svært at være limen.
Når jeg kigger ud ad vinduet, falder du som blade i oktober, som sneen i december eller solens stråler i maj, du sagde jeg aldrig var god sammen med nogen, men du talte stadig timerne med mig, uden bekymring besluttede du dig for, at det var sket, og verden skulle forblive stille. Du fandt en slags fred.
Jeg mindes vores snakke, vores chats, de ensomme nætter, med vores fælles kamp mod den usynlige fjende, i spejlets kølige blik, søgte vi svar, men spejlet gav aldrig svar. Nu, i dette øjeblik er du væk, men ikke glemt, dine krystaller svæver stadig i natten, din stemme er en hvisken i vinden, og i stilheden hører jeg dit ekko, et minde om en ven, der kæmpede med alt han havde, som vandt slaget, tabte modet, men fandt sin fred.
Farvel, min bror, mit sidste favntag, må din sjæl finde den ro, vi aldrig fandt, må dine drømme flyve frit, som krystaller i vinden, og når vi mødes igen, selvom der går mange år, vil jeg altid være der for dig.